BYLYD

#42 STADSARKITEKTENS BLIK 4 - Bjarne Rieckmann / Rødovre

Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, udviklet massivt de seneste år med boliger i mange forskellige typer og med så stor efterspørgsel, at folk ikke alene har sovet i kø for at blive skrevet op men endda betalt studerende for at sove i kø for dem, fortæller stadsarkitekt Bjarne Rieckmann med et smil. Irmabyen er udviklet af en privat developer, som opkøbte Irmas gamle hovedsæde, kaffetårn og lager og har omdannet det til et nye boligområde.

Så stor efterspørgsel er usædvanlig for Rødovre, men det er ikke usædvanligt at nye boliger hurtigt sælges. Rødovre er en del af hovedstadsområdet og mærker som alle andre kommuner i regionen den urbanisering, som præger hele landet, hvor de større byer oplever tilflytning, mens de små steder har vanskeligt ved at holde på borgerne.

At Rødovre som en omegnskommune har en stadsarkitekt er usædvanligt. Faktisk er Rødovre den eneste af landets otte kommuner med en stadsarkitekt, som varetager jobbet for, hvad man med et københavnerblik kan kalde en omegnskommune. Det gør Bjarne Rieckmanns job usædvanligt.

Han er den stadsarkitekt i landet, som har siddet længst. Han fik hvervet i 2006 og har siden sørget for både at sikre høj kvalitet i det, som bygges, og en strategisk retning på de store udviklingstræk.

Bjarne Rieckmann er opvokset på Frederiksberg og syntes som barn og ung, at omegnskommuner som Søborg og Rødovre var ufatteligt langt ude og kedelige steder. I dag bor han i Søborg og arbejder i Rødovre og har skiftet holdning. Alligevel er der noget af det, Frederiksberg kan, som han forsøger at tage med til Rødovre. Det gælder især nogle klare og skønne byrum, der er klart afgrænsede og giver identitet og liv.

 

Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.

Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

Research: Tue Sørensen

Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

#41 STADSARKITEKTENS BLIK 3 - Stephen Willacy / Aarhus

Ved studiestart i 2019 var der for første gang i mange år ingen kritiske artikler om unge, der skulle begynde på en uddannelse i Aarhus og ikke havde noget sted at bo. De seneste år er der bygget masser af ungdoms- og kollegieboliger, og stadsarkitekt Stephen Willacy er stolt over, at byen nu kan sikre husly til alle.

Aarhus er i den grad ungdommens by. For første gang er der i september 2019 målt en dansk bydel, hvor over 50% af indbyggerne er unge mellem 18 og 29. Det gælder i den centrale bydel, 8000 C.

Men også andre aldersgrupper bliver der flere af. 5000 nye borgere vokser Aarhus med hvert eneste år, og det giver byen en særlig opgave: Hvor skal de alle bo og arbejde? Hvordan finansieres skoler, idrætsfaciliteter og plejehjem til alle de nye borgere? Og det, som er stadsarkitekt Stephen Willacys fokus: Hvordan skal Aarhus by og hele kommunen udvikles, så de mange nye borgere ikke alene får tag over hovedet, men så der skabes de bedst mulige forudsætninger for gode liv og stærke lokalområder?

Stephen Willacy er optaget af, at der ikke drives rovdrift på Aarhus’ skønne naturområder, og af at alt det nye byggeri opføres som fortætning på kloge måder. Han har haft byrådet med på studietur til Canada for at se på gode eksempler og er blandt andet kommet hjem med tanker om, at parcelhusområder kan fortættes på den måde, at der bygges et ekstra hus på hver parcelhusgrund.

Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.

Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

Research: Tue Sørensen

Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

#40 STADSARKITEKTENS BLIK 2 - Claus Sivager / Frederiksberg

Frederiksberg Kommune ligner ikke nogen anden i Danmark. Frederiksberg er omgivet af by hele vejen rundt, og endda af en enkelt by, nemlig København, som Frederiksbergs stadsarkitekt Claus Sivager med et grin kalder “omegnskommunen”. Samtidig er Frederiksberg ikke hoppet på den togvogn, som ellers gælder i resten af landet, nemlig kampen om at få flere borgere i den skattebetalende alder. Frederiksberg er så attraktivt et bo- og arbejdssted, at de kommer helt af sig selv.

Hvad giver det af muligheder og udfordringer for stadsarkitekten? Hvad er de vigtige dagsordner for byens videre udvikling, og hvordan varetager Claus Sivager den opgave?

 

Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.

Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

Research: Tue Sørensen

Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

#39 STADSARKITEKTENS BLIK 1 - Lisbet Wolters / Vejle

Da Lisbet Wolters fik jobbet som stadsarkitekt i Vejle i 2015, lavede hun en liste til sig selv med alle fordommene om, hvordan det var at arbejde i en kommune. Hun kom fra et job som partner på Aarstiderne Arkitekter med masser af rejsedage, stort personaleansvar og mange projekter af gangen. Og hun frygtede at komme ind i en langsom og træg maskine. Hun lovede sig selv at tage listen frem efter et år og kigge på den. Hvis hendes fordomme holdt stik, ville hun sige stadsarkitektjobbet op igen.

Det er fire år siden, Lisbet Wolters skrev listen, og hun sidder stadig i stolen - nu som en begejstret stadsarkitekt, glad for mulighederne for at præge byens og hele kommunens udvikling.

Lisbet Wolters er en af kun otte stadsarkitekter i Danmark. Det vil sige, at kun otte ud af Danmarks 98 kommuner har valgt at ansætte en stadsarkitekt. Hvorfor er det sådan? Er det vanskeligt at vise, om stadsarkitekter tilfører værdi, om de er deres penge værd, så at sige? Eller handler det om magt og hvem der skal styre byernes udvikling?

I denne serie sætter BYLYD fokus på stadsarkitekterne, deres arbejde og de forskellige roller, de har i de otte kommuner. Hvad laver de? Hvad er de optaget af? Og hvordan agerer de i de store og komplekse sammenhænge mellem politikere, embedsværk, bygherrer og byens borgere?

 

Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.

Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

Research: Tue Sørensen

Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer

#13 BYLYD om Bevaring

Hvad gør en bygning værd at bevare? Og kan man frede en fortælling? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne udgave af BYLYD, hvor vi bla. besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Astrid Noacks Atelier i Københavns Nordvestkvarter.

"Det er en rædsel fra '60erne. Riv den ned!" Sådan nogenlunde lød det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, da han i dagbladet Politiken tidligere på året foreslog at rive Vikingeskibsmuseet i Roskilde ned. I stedet for at bruge mange millioner kroner på en planlagt renovering, ønsker han at udskrive en international arkitektkonkurrence og opføre et nyt museum i 'vikingestil'.

Dét forslag har bragt mange arkitekter helt ud af fatning, da der hersker en generel forståelse i faget af, at Erik Christian Sørensens ikoniske betonbygning fra 1969 er et hovedværk i dansk brutalisme. Som reaktion på DF's forslag sagde arkitekturprofessor Christoffer Harlang følgende, også til Politiken

LÆS OGSÅ:

Hvis vi havde lavet udsendelsen om bevaringsværdighed for et halvt år siden, så havde vi helt sikkert taget udstillingsrækken "Heritage is commoning", skabt i forbindelse med Golden Days Festival af K-O-N-T-O på Astrid Noacks Atelier. 

En af installationerne blev udgjort af den danske billedkunstner og filminstruktør Masar Sohails "The Republic of T.M.", en kritisk film om nationalstaten, som du kan læse en glimrende analyse af på netavisen Netudgaven.

 

Tilrettelagt af: Niels Bjørn, Tobias Moe og Maiken Vibe Bauer

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn

Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer

Indslag: Anne Neimann Clement og Tobias Moe

 

Tak til: Akademisk Arkitektforening, Dreyers Fond, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Schubertselskabet, Astrid Noacks Atelier og foreningen ANA, Boris Brorman, Sara Hamming.

Udsendelsen blev bragt første gang d. 28. april 2016

#31 BYLYD - Jacob Slum afsnit 2 - Lejekasernernes ondskab

I andet afsnit af JACOBS SLUM stiller Kasper Jacek spørgsmålet: Hvad er slum? Mange tidlige beskrivelser fra USA og Europa beskriver slummen som et intenst sted, der nærmest overfaldt sanserne. Slummen var præget af tung, ildelugtende og stillestående luft, af mudder og af mørke.

For Jacob A. Riis var slummen forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House, eller på dansk: lejekasernen. For ham var lejekasernen lig med slum, og slummen lig med lejekasernen. Derfor handler andet afsnit i podcastserien om Jacobs slum om lejekasernen, som Jacob A. Riis under et foredrag i 1895 for “djævlens moderne opfindelse”.

 

OM JACOBS SLUM

Tilrettelæggelse: Kasper Jacek.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. 

Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt.

Indspilning af trommer: Lasse Smidt.

Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi.

Manushjælp: Niels Bjørn.

 

Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier.

Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

#32 BYLYD - Jacob Slum afsnit 3 - Manden med kniven

I tredje afsnit af podcastserien JACOBS SLUM om den danske reporter og fotograf Jacob A.Riisdykker vi ned i litteraturen, journalistikken og rapporterne, der beskrev New Yorks slum.

Vi ser nærmere på det spørgsmål, der meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede her? Og hvad gjorde det ved mennesker at bo under så usle forhold?

Som Jacob A. Riis selv, var beboerne i New York City kommet fra landområderne til de store industribyer eller ankommet med båd til USAs håbefulde kyster. Indtil nu havde de fleste levet en tilværelse, som var usynlig for den mere velstillede klasse. Mennesker med penge vidste ganske simpelt ikke, hvordan "den anden halvdel levede".

 

OM JACOBS SLUM:

Tilrettelæggelse: Kasper Jacek.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. 

Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt.

Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi.

Indspilning af trommer: Lasse Smidt. 

Manushjælp: Niels Bjørn.

Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

 

Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier.

Se mere på http://jacobsslum.dk

 

#29 BYLYD om Psykogeografi

Uanset hvor du er, modtager din krop påvirkninger fra dine omgivelser. Det fysiske miljø omkring dig påvirker dine tanker, følelser og handlinger. I mange år har det været et mysterium, præcist hvad der sker, og hvordan. Men i dag finder forskere nye metoder til at måle på arkitekturens og byens påvirkning af mennesker. Og begynder at kunne forklare en række sammenhænge mellem det fysiske miljø, individet og det sociale miljø.

BYLYD er rejst over Atlanten for at besøge to canadiere, som udvikler nye metoder til at måle menneskers reaktioner på det fysiske miljø. Foto: Charles Montgomery på stranden i Florida. Charles Montgomery er forfatter til bogen Happy City, som samler en del af den nyere forskning og empiri om, hvilke typer af arkitektur og bydesign, der giver god by for mennesker.

Om BYLYD#29

Tilrettelæggelse, produktion og klip: Niels Bjørn

Mix og lyd: Maiken Vibe Bauer

Redaktion: Niels Bjørn, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe

Musik: Under suspicion, Lee Rosevere, Music for podcast vol. 2

 

#28 BYLYD On Water (I Københavns Kanal)

Lige siden København blev født for 850 år siden, har havnen været omdrejningspunkt for udviklingen. Det gælder også i dag, hvor grundsalget i havnen financierer metro-byggeriet og symboliserer København som en af verdens mest liveable cities. Men er Københavns Havn druknet i sin egen succes? Er kvadratmeterne blevet så dyre, at bykvalitet og fælles rum fortrænges af kønsløst developerbyggeri? Det er nogle af de ting, vi diskuterer i denne udgave af BYLYD - on Water, som oprindeligt er lavet som en havnerundfart i forbindelse med dokumentarfilmfestivalen CPH:Dox.

 

Om BYLYD#28

Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer og Tobias Moe,

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Musik: Beautiful Burning World

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

Foto: Adrian Täckman

 

BYLYD on Water er lavet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

#27 BYLYD om Arkitekturens psykologi

At tænke menneskets behov ind i arkitekturen burde vel være naturgivent. Men det var det ikke i 1970erne, dengang Ingrid Gehl skrev bogen "Bomiljø". Heri opstiller hun otte basale behov, som mennesket har i relation til det byggede miljø. Bogen blev en bestseller og blev udgivet i 20.000 eksemplarer - men er siden blevet glemt.

Alligevel kalder vært Niels Bjørn den i udsendelsen for 'den mest indflydelsesrige bog i dansk arkitektur', og det skyldes selvfølgelig den store indflydelse som Ingrids tanker har haft på ægtemanden Jan Gehls arbejde.

I udsendelsen opsøger Niels Bjørn Ingrid Gehl for at høre om hendes syn på bogen i dag, og han tager en tur til Toronto for at tale med professor Colin Ellard, der ligeledes arbejder i krydsfeltet mellem psykologi og arkitektur.

Om BYLYD#27

Tilrettelæggelse: Niels Bjørn

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Redaktion: Tobias Moe, Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn

Musik: Beautiful Burning World

#26 BYLYD om segregering

Tredje og sidste del i vores serie om segregering. Verdens byer - og ikke mindst København - bliver mere og mere opdelte. Afstanden mellem rig og fattig vokser, og det har konsekvenser, blandt andet for ulighed i sundhed. De fattigste dør simpelthen tidligere end de rigeste. Vi mister sammenhængskraft og forståelse for hinandens forskelligheder. Og så er det et problem for den økonomiske udvikling, fortæller Frans Clemmesen, cheføkonom i BL: 

"Man har også brug for skolelærere, politi og rengøringspersonale. Det begrænser de økonomiske muligheder, at man får et meget monopoliseret arbejdsmarked i de store byer." 

Er segregeringen et uundgåeligt resultat af markedets udvikling over de sidste årtier? Eller er det et udtryk for aktive politiske beslutninger, og at vi så at sige ligger, som vi har redt? Det er grundspørgsmålet for denne udgave af BYLYD.

 

Lyt til de to første afsnit i serien om segregering: #24 Om ejerskab og #25 i Stofindtagelsesrummet

Alle tre afsnit er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer, Niels Bjørn og Tobias Moe.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

 

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

#25 BYLYD i stofindtagelsesrummet

Nordens største stofindtagelsesrum, H17, åbnede i Kødbyen på Vesterbro i august 2016. Et område, som ellers har gennemgået en kraftig gentrificering. Kunstgallerier, restauranter og klubber er rykket ind og står i skarp kontrast til stofbrugernes virkelighed. Hvilke designgreb skal der til indendørs for at give rummet de nødvendige funktioner? Og hvordan etableres relationerne udendørs, så kunstnere, restaurantgæster og stofbrugere kan færdes side om side, trygt og værdigt. 

Udsendelsen er tilrettelagt af Maiken Vibe Bauer og Niels Bjørn og er anden del i vores segregeringsserie. Hør den første udsendelse om ejerkonstruktionernes betydning for Københavns udvikling her: #24 BYLYD om ejerskab

Omdannelsen af H17 fra pakhus til stofindtagelsesrum er skabt af PLH Arkitekter, som vi også har lånt billedet i toppen af. Det er taget af fotograf Torben Eskerod - klik her for at se flere billeder af projektet.

 

Om BYLYD#25

Tilrettelæggelse: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. 

#23 BYLYD om resiliens

Tag med til Quito, Equador, hvor indbyggerne lever med en latent risiko for jordskælv. Hør, hvorfor Vejle har Europas første resiliens-strategi, og hvad en spontant opstået gadekiosk kan gøre for bymiljøet i Hong Kong. I BYLYD om resiliens.

Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer.

Klip og mix: Maiken Vibe Bauer

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond. Turen til UN Habitat i Quito er støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

#24 BYLYD om Ejerskab

Skal byen være en pengemaskine?

I København forvaltes størstedelen af de offentlige grunde gennem udviklingsselskabet By&Havn. Et selskab, der er født med en milliardgæld for metroen - og derfor har til opdrag at sælge grundene så dyrt som muligt. Det skaber en boligfanatisme, mener arkitekt og ph.d.-stipendiat Kasper Lægring. Men Socialdemokraternes boligordfører Kaare Dybvad melder hus forbi og kalder kritikken for "uprioriteret".

Vi tager debatten i studiet, og på gaden beskriver byrådgiver Søren Møller Christensen ejerskabskonstruktionernes konsekvenser for bykvaliteten.

 

SERIE OM SEGREGERING 

Afsnittet her er en del af en serie om segregering, hvor BYLYD om ejerskab er første afsnit. Senere i efteråret kommer en feature om Københavns nye stofindtagelsesrum på Vesterbro - og til sidst en udsendelse, som fokuserer på den voksende skævvridning af byen. 

 

Tilrettelæggelse: Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.

#22 BYLYD - Styr på Lortet

Det er måske ikke noget, man tænker over i hverdagen. Men håndteringen af menneskelige affaldsstoffer har og har haft en hel afgørende betydning for udviklingen af den velfungerende storby, som vi kender den i dag. 

Men hvordan står det til eksempelvis med de københavnske kloakker? Og hvad gør man i Syd, hvor byer vokser så hurtigt, at der hverken er tid eller råd til at anlægge kloakrør under jorden? 

Det er nogle af de spørgsmål, som BYLYD kredser om denne gang.

 

Tilrettelæggelse: Tobias Moe, Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn.

BYLYD er i 2016 udgivet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og støttet af Dreyers Fond.