BYLYD

#72 De glemte arkitekter 6 - Omsorg

I sjette og sidste afsnit af De glemte arkitekter tager vi til to danske sydhavsøer, Lolland og Nyord, for at gå i fodsporene af to kvinder, som har haft stor betydning for en bevaringsmæssig tilgang til udviklingen af kulturarven. På Lollands sydkyst stod byplanlægger Annemarie Rubin bag en over 40 km lang kyststrækning i en tid, hvor sommerhusene blev hvermandseje i Danmark. Hun var optaget af at bevare landskabskvaliteter og sikre alle adgang til vandet, og anlagde derfor sin store landskabsplan sådan, at grupper af sommerhuse havde kiler af landskab mellem sig. På Nyord opsøger vi en lille landsby, øens eneste, der er usædvanlig velbevaret, fordi byplanlæggeren Vibeke Dalgas udviklede måder at registrere og formidle stedets kvaliteter på, hvor det ikke bare var enkeltbygninger, som blev set som bevaringsværdige men hele bymiljøet. Det stoppede en udstykning af øen til sommerhuse, og sikrede en bevaring af landsbyen, så den i dag stadig står som et helt unikt sted i Danmark.

#71 De glemte arkitekter 5 - Vækst

I femte afsnit af De glemte arkitekter tager vi med arkitekturhistorikerne Henriette Steiner og Svava Riesto til Rødovre for at se på velfærdsarkitektur fra en tid, hvor der blev bygget enorme mængder boliger, skoler, rådhuse og parker. De finder frem til Agnete Muusfelt, en af de mange landskabsarkitekter, som har designet mange fine og mindre landskabsanlæg, der giver små lommer af grønt og rekreative muligheder i  en tid, som ellers især huskes for et enormt byggeboom.

#70 De glemte arkitekter 4 - Visioner

I fjerde afsnit af De glemte arkitekter tager arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen på besøg i Kollektivhuset i Høje Søborg, et bofællesskab, som blev opført i 1950erne, og som nævnes som et hus designet af mænd. Arkitekturhistorikeren har dog gravet frem, at tre kvinder var særdeles afgørende for udviklingen af bygningens arkitektur. De sikrede en stor grad af fælles rum og funktioner, som hjalp familierne i hverdagen, og en af dem, køkkenarkitekt Ulla Tafdrup, gjorde køkkendesign til en videnskab, med opmålinger og tidstagninger for at indrette køkkenerne på måder, der sparede kvinderne tid. Det var en tid med nye visioner for boligbyggeri.

#69 De glemte arkitekter 3 - Alternativer

I tredje afsnit af podcastserien De glemte arkitekter møder vi en kvinde, som ikke er glemt, men som især huskes som billedkunstner, mens hendes eksperimenterende og innovative arkitektoniske arbejder har været lidt overset. Susanne Ussing var en arkitekt, som i 1960erne og 1970erne var optaget af at opstille alternativer til det, hun så som den mandsdominerede byggebranches u-sanselige tilgang til arkitektur. I afsnittet møder vi to personer, som har kendt og arbejdet sammen med Susanne Ussing, den ene af dem var hendes livspartner, Carsten Hoff, som i dag stadig driver egen tegnestue og vedligeholder en website med Ussings arbejde.

#68 De glemte arkitekter 2 - Kærlighed

I andet afsnit af serien om de kvinder, som aldrig er blevet skrevet ind i arkitekturhistorien - og nu endelig bliver det - hører vi om arkitektægtepar, hvor kvinden i parret har skullet balancere hjemmeliv og arbejdsliv, og hvor det bl.a. har ført til meget innovativ arkitektur, hvor kvinderne især fandt på designløsninger, som hjalp dem i deres arbejde. Vi lærer også en arkitekt at kende, som brugte hele sin karriere på at anlægge en villavej og hus efter hus på vejen - en vej som blev kåret som Danmarks smukkeste - hvilket alligevel ikke førte til, at kvinden har fundet plads i arkitekturhistorien. Før nu.

#67 De glemte arkitekter 1 - Hvor er kvinderne?

Bylyd har produceret en podcastserie for Realdania, som følger tre arkitekturhistorikeres arbejde med at grave glemte kvinder frem og skrive dem ind i arkitekturhistorien. Forskningsprojektet er i fuld gang, og over seks afsnit følger Bylyds Niels Bjørn med forskerne ud på gravearbejde i arkiver, hos private kilder og på steder, der kan vise, hvordan en lang række arkitekter har sat sig spor men aldrig er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Måske blot fordi de var kvinder. Første afsnit er en introduktion til forskningsprojektet og fortæller om de utraditionelle metoder, som forskerne er nødt til at benytte for som detektiver at finde frem til kvinder, der er blevet glemt.

#66 Sansernes arkitektur 7 - Sanseløs

Arkitekt Lin Skaufel mistede sine sanser efter en fejloperation i hjernen. Lyt til hendes historie i dette bonusafsnit i serien "Sansernes arkitektur".

#65 Sansernes arkitektur 6 - Den sjette sans

Hvad er menneskets sjette sans? Er det vores intuition? Sidder den i hjernen, som arkitekt og arkitekturforsker Lars Brorson Fich mener, den gør? Eller er den snarere et udtryk, der samler alle andre sanser, som koreograf og kropsperformer Kitt Johnson formulerer det?

I afsnittet Den sjette sans fortæller de to om deres arbejde og virke, og deler ud af deres særlige viden om, hvordan kroppen fungerer i relation til steder.

Kitt Johnson har altid gået sine egne vegne som danser og performer. Gennem hele karrieren har hun udviklet sit eget udtryk og har i dag et internationalt ry som en performer med et helt unikt udtryk. I årtier har hun arbejdet med stedsspecifikke performances. Hun står bag festivalen Mellemrum, som hun beskriver som en vandring i et kvarter, hvor 20 mennesker inviteres til at gå sammen, og undervejs støder på performere, der interagerer med forskellige steder i kvarteret. 

Mellemrum er lavet for flere kvarterer i København, og har siden rejst til en række andre byer i forskellige lande. Kitt fortæller, hvordan hun måtte bede bander om lov før hun lavede Mellemrum på Nørrebro, og om Mellemrum i Macau i et kvarter beboet af migrantarbejdere, der ikke havde noget forhold og ingen kærlighed til kvarteret.

Lars Brorson Fich arbejdede som arkitekt og partner på en tegnestue, hvor han byggede hospitaler, da han læste en artikel, som fik ham til at skifte spor. Det var en forskningsartikel, der påviste, at patienter på en sengestue med udsyn til et grønt område i gennemsnit var indlagte en dag kortere, end mennesker indlagte på en sengestue med udsyn til en bygning.

Patienterne med udsyn til grønt rapporterede også, at de havde mindre ondt, og de fik mindre smertemedicin.

For Lars Brorson Fich var det som om hans hoved eksploderede. Var arkitektur virkelig så afgørende for menneskers heling og velbefindende? 

Den helt direkte forbindelse mellem krop, psyke og arkitektur har siden da været hans arbejdsfelt. Lars Brorson Fich er i dag forsker på Aalborg Universitet, hvor han og en gruppe forskere benytter virtual reality til at undersøge, hvordan kroppen reagerer i forskellige rum og i forskellige sociale situationer. Især er det stressreaktioner, de måler, fordi stress er muligt at måle forholdsvis enkelt.

Allerede med sin ph.d.-afhandling påviste Lars Brorson Fich, at mennesker i rum uden vinduer og andre synlige åbninger blev mere stressede af en jobsamtale-lignende situation, end mennesker i rum, hvor der var udsyn til et uderum. For forskeren handler resultatet om, at mennesket under pres klarer sig bedre, hvis det identificerer en flugtmulighed.

Siden det forskningsresultat, har Lars Brorson Fich opbygget et mindre center på Aalborg Universitet, hvor en række forskere nu arbejder tværfagligt sammen om nye tilgange til arkitekturforskningen, der skal finde frem til, hvordan krop og psyke reagerer på arkitektur.

#64 Sansernes arkitektur 5 - Synssansen

Hvorfor sænkes støjniveauet i en børnehave, når lyset dæmpes og koncentreres på nogle få steder i stedet for at oplyse hele rummet? Det ved arkitekt og lysdesigner Asger Bay Christiansen en masse om. I en menneskealder har han nørdet i synssansen og hjernens reaktion på synsindtryk. 

Billedkunstner Anette Harboe Flensburg er også optaget af forholdet mellem synssansen og rum. I sine malerier skildrer hun rum uden mennesker. Men malerierne er sidste led i en kæde, der for hende begynder med modelbyggeri, og siden fotografi. Hvor er det, der sker noget spændende i rummet, når hun kigger på det gennem sin model?

De to - Anette Harboe Flensburg og Asger Bay Christiansen er gæsterne i Sansernes arkitektur 5 - synssansen.

Tilrettelæggelse: Niels Bjørn. Musik: Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. 

Tak til Dreyers Fond og Statens Kunstfond for støtte til serien.

#63 Sansernes arkitektur 4 - Smagssansen

Rasmus Bredahl er kok og neurogastronom. Dvs. han ved alt muligt om, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Samtidig er han optaget af arkitektur og siger, at hvor vi indtager et måltid er afgørende for, hvor godt maden smager.

I afsnittet Smagssansen har Bylyd bedt Rasmus om at lave en frokost og spise den sammen med en række mennesker, der alle ved noget særligt om arkitektur og mad: lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet, arkitekt Rosa Lund, partner i tegnestuen STED og arkitekt David Bülow, partner i tegnestuen Primus.

Original musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

#62 Sansernes arkitektur 3 - Lugtesansen

I tredje afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur medvirker Jacob Fabricius, som er leder af Kunsthal Aarhus, og Casper Holm, som er strategisk designanalytiker. Begge har en særlig viden om lugtesansen og har begge lavet projekter, hvor lugtesansen blev sat i spil i forhold til arkitektur.

#61 Sansernes arkitektur 2 - Følesansen

I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum.

Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maiken Vibe Bauer.

#60 Sansernes Arkitektur 1 - Høresansen

I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde.

Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup.

Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn og udviklet med støtte fra Dreyers Fond.

 

 

#59 Den ekstra indsats, afsnit 3

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. 

Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten.

Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser?

Afsnit 3 handler om de unge mænd, som fylder meget i de politiske diskussioner og i mediernes historier om de socialt udsatte områder. De unge mænd skældes ud som kriminelle og utryghedsskabende af nogle, men forsvares af andre for at blive uretfærdigt stigmatiserede. Vi går på jagt efter at finde ud af, hvordan det boligsociale griber de unge mænd an, og om der er noget i deres arbejde, som virker.

#58 Den ekstra indsats, afsnit 2

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet.

Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten.

Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser?

Afsnit 2 handler om, hvordan en ny og ambitiøs folkeskole i det socialt udsatte boligområde Gellerup-Toveshøj tænkes som et løft af området, og hvordan det boligsociale arbejde kan understøtte folkeskolen.