BYLYD

Bylyd har produceret en podcastserie for Realdania, som følger tre arkitekturhistorikeres arbejde med at grave glemte kvinder frem og skrive dem ind i arkitekturhistorien. Forskningsprojektet er i fuld gang, og over seks afsnit følger Bylyds Niels Bjørn med forskerne ud på gravearbejde i arkiver, hos private kilder og på steder, der kan vise, hvordan en lang række arkitekter har sat sig spor men aldrig er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Måske blot fordi de var kvinder. Første afsnit er en introduktion til forskningsprojektet og fortæller om de utraditionelle metoder, som forskerne er nødt til at benytte for som detektiver at finde frem til kvinder, der er blevet glemt.

Arkitekt Lin Skaufel mistede sine sanser efter en fejloperation i hjernen. Lyt til hendes historie i dette bonusafsnit i serien "Sansernes arkitektur".

Hvad er menneskets sjette sans? Er det vores intuition? Sidder den i hjernen, som arkitekt og arkitekturforsker Lars Brorson Fich mener, den gør? Eller er den snarere et udtryk, der samler alle andre sanser, som koreograf og kropsperformer Kitt Johnson formulerer det?

I afsnittet Den sjette sans fortæller de to om deres arbejde og virke, og deler ud af deres særlige viden om, hvordan kroppen fungerer i relation til steder.

Kitt Johnson har altid gået sine egne vegne som danser og performer. Gennem hele karrieren har hun udviklet sit eget udtryk og har i dag et internationalt ry som en performer med et helt unikt udtryk. I årtier har hun arbejdet med stedsspecifikke performances. Hun står bag festivalen Mellemrum, som hun beskriver som en vandring i et kvarter, hvor 20 mennesker inviteres til at gå sammen, og undervejs støder på performere, der interagerer med forskellige steder i kvarteret. 

Mellemrum er lavet for flere kvarterer i København, og har siden rejst til en række andre byer i forskellige lande. Kitt fortæller, hvordan hun måtte bede bander om lov før hun lavede Mellemrum på Nørrebro, og om Mellemrum i Macau i et kvarter beboet af migrantarbejdere, der ikke havde noget forhold og ingen kærlighed til kvarteret.

Lars Brorson Fich arbejdede som arkitekt og partner på en tegnestue, hvor han byggede hospitaler, da han læste en artikel, som fik ham til at skifte spor. Det var en forskningsartikel, der påviste, at patienter på en sengestue med udsyn til et grønt område i gennemsnit var indlagte en dag kortere, end mennesker indlagte på en sengestue med udsyn til en bygning.

Patienterne med udsyn til grønt rapporterede også, at de havde mindre ondt, og de fik mindre smertemedicin.

For Lars Brorson Fich var det som om hans hoved eksploderede. Var arkitektur virkelig så afgørende for menneskers heling og velbefindende? 

Den helt direkte forbindelse mellem krop, psyke og arkitektur har siden da været hans arbejdsfelt. Lars Brorson Fich er i dag forsker på Aalborg Universitet, hvor han og en gruppe forskere benytter virtual reality til at undersøge, hvordan kroppen reagerer i forskellige rum og i forskellige sociale situationer. Især er det stressreaktioner, de måler, fordi stress er muligt at måle forholdsvis enkelt.

Allerede med sin ph.d.-afhandling påviste Lars Brorson Fich, at mennesker i rum uden vinduer og andre synlige åbninger blev mere stressede af en jobsamtale-lignende situation, end mennesker i rum, hvor der var udsyn til et uderum. For forskeren handler resultatet om, at mennesket under pres klarer sig bedre, hvis det identificerer en flugtmulighed.

Siden det forskningsresultat, har Lars Brorson Fich opbygget et mindre center på Aalborg Universitet, hvor en række forskere nu arbejder tværfagligt sammen om nye tilgange til arkitekturforskningen, der skal finde frem til, hvordan krop og psyke reagerer på arkitektur.

Hvorfor sænkes støjniveauet i en børnehave, når lyset dæmpes og koncentreres på nogle få steder i stedet for at oplyse hele rummet? Det ved arkitekt og lysdesigner Asger Bay Christiansen en masse om. I en menneskealder har han nørdet i synssansen og hjernens reaktion på synsindtryk. 

Billedkunstner Anette Harboe Flensburg er også optaget af forholdet mellem synssansen og rum. I sine malerier skildrer hun rum uden mennesker. Men malerierne er sidste led i en kæde, der for hende begynder med modelbyggeri, og siden fotografi. Hvor er det, der sker noget spændende i rummet, når hun kigger på det gennem sin model?

De to - Anette Harboe Flensburg og Asger Bay Christiansen er gæsterne i Sansernes arkitektur 5 - synssansen.

Tilrettelæggelse: Niels Bjørn. Musik: Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. 

Tak til Dreyers Fond og Statens Kunstfond for støtte til serien.

Rasmus Bredahl er kok og neurogastronom. Dvs. han ved alt muligt om, hvad der sker i hjernen, når vi spiser. Samtidig er han optaget af arkitektur og siger, at hvor vi indtager et måltid er afgørende for, hvor godt maden smager.

I afsnittet Smagssansen har Bylyd bedt Rasmus om at lave en frokost og spise den sammen med en række mennesker, der alle ved noget særligt om arkitektur og mad: lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet, arkitekt Rosa Lund, partner i tegnestuen STED og arkitekt David Bülow, partner i tegnestuen Primus.

Original musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn

I tredje afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur medvirker Jacob Fabricius, som er leder af Kunsthal Aarhus, og Casper Holm, som er strategisk designanalytiker. Begge har en særlig viden om lugtesansen og har begge lavet projekter, hvor lugtesansen blev sat i spil i forhold til arkitektur.

I andet afsnit af Bylyds podcastserie Sansernes arkitektur taler tilrettelægger Niels Bjørn med filmkunstner Kassandra Wellendorf og tekstildesigner Kristine Mandsberg, som begge har et taktilt forhold til steder, bygninger og rum.

Serien er støttet af Dreyers Fond. Musik af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Grafik af David Bülow. Lydmix af Maiken Vibe Bauer.

I første afsnit af BYLYDs serie "Sansernes Arkitektur - Høresansen" fortæller Nina Gram om, hvordan vi bruger musik til at farve oplevelser af byen, og lydforsker og musiker Marie Højlund om at vælge steder på grund af lydrummet og om musik, som skal gengive stedets lyde.

Musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup.

Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn og udviklet med støtte fra Dreyers Fond.

 

 

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet. 

Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten.

Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser?

Afsnit 3 handler om de unge mænd, som fylder meget i de politiske diskussioner og i mediernes historier om de socialt udsatte områder. De unge mænd skældes ud som kriminelle og utryghedsskabende af nogle, men forsvares af andre for at blive uretfærdigt stigmatiserede. Vi går på jagt efter at finde ud af, hvordan det boligsociale griber de unge mænd an, og om der er noget i deres arbejde, som virker.

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet.

Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten.

Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser?

Afsnit 2 handler om, hvordan en ny og ambitiøs folkeskole i det socialt udsatte boligområde Gellerup-Toveshøj tænkes som et løft af området, og hvordan det boligsociale arbejde kan understøtte folkeskolen.

I de socialt udsatte boligområder bor mange mennesker, som bokser med livet. Mennesker, som har brug for en særlig indsats for at kunne fungere i hverdagen og indgå i samfundet.

Sådan en ekstra indsats findes. Den hedder det boligsociale arbejde, og er det, som Bylyds podcastserie på tre afsnit handler om. For nu beskæres det boligsociale arbejde med 100 millioner. Det er besluttet af et bredt flertal i folketinget, som går fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten.

Beskæringen er næsten en halvering. Hvad får det af konsekvenser?

Afsnit 1 handler om snitfladen mellem de kommunale, sociale ydelser og det boligsociale arbejde. Vi dykker ned i, hvorfor og hvordan det boligsociale arbejde opstod, og hvordan det i dag er organiseret. Og vi er med i Urbanplanen og Hørgården i København, hvor der er et eksperiment i gang, som bruger fysisk udvikling af området som social løftestang.

Det er afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal implementere Parallelsamfundsloven. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit inviterer Niels Bjørn en medvært med i studiet og fortæller om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring.

Medvirkende: Ane Skak, Mogens A. Morgen, Tom Nielsen, Birgitte Mazanti, Claus Bech-Danielsen, Gunvor Christensen

Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark? I niende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at finde svar, som er holdbare.

Medvirkende: Gunvor Christensen, Clas Bech-Danielsen, Birgitte Mazanti, Jens Kvorning

 

Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. I ottende afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten?

Medvirkende: Flemming Stenhøj Andersen, Sven Buch, Bodil Henningsen

I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere.

Medvirkende: Stephen Willacy, Keld Laursen, Anna Mette Exner, Tom Nielsen, Per Frølund