Episodes
Sunday Jun 28, 2020
#51 Balladen om blokken 5 - Beboerdemokrati under pres
Sunday Jun 28, 2020
Sunday Jun 28, 2020
Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Niels Bjørn undersøger, hvad loven har haft af konsekvenser for beboerdemokratiet samt hvilket pres, det giver, at beboerdemokrater i stigende grad skal tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål.
Medvirkende: Keld Laursen, Tina Saaby, Björn Emil Härtel Jensen, Annesophie Hansen
Sunday Jun 28, 2020
#50 Balladen om blokken 4 - Tør du godt bo i Tåstrupgaard?
Sunday Jun 28, 2020
Sunday Jun 28, 2020
Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. I fjerde afsnit af Bylyds og Realdania podcasts serie om de socialt udsatte områder undersøger Niels Bjørn, hvad det gør ved mennesker, at det kvarter, de bor i, har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry.
Medvirkende: Anna Mette Exner, Kaltumo Gora, Conny Berling, Morten Pape
Sunday Jun 28, 2020
#49 Balladen om blokken 3 - Boligdrømme
Sunday Jun 28, 2020
Sunday Jun 28, 2020
Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I tredje afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn til Tingbjerg, hvor boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke sælges til en developer, der skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste?
Medvirkende: Mark Vacher, Pia Nielsen, Lene Vennits, Pernille Schyum-Poulsen, Jan Albrechtsen, Anders Berg Sørensen, Michelle Svendsen, Kim Krogh
Sunday Jun 28, 2020
#48 Balladen om blokken 2 - Hvorfor bliver et område socialt udsat?
Sunday Jun 28, 2020
Sunday Jun 28, 2020
I andet afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om socialt udsatte områder forsøger Niels Bjørn at afdække, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kritierier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik.
Medvirkende bl.a. Morten Pape, Conny Berling, Gunvor Christensen, Claus Bech-Danielsen, Jens Kvorning, Hans Skifter Andersen
Sunday Jun 28, 2020
#47 Balladen om blokken 1 - Den elskede og hadede boligblok
Sunday Jun 28, 2020
Sunday Jun 28, 2020
I første afsnit af Bylyds og Realdania Podcasts serie om de socialt udsatte områder tager Niels Bjørn livtag med den ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma?
Medvirkende: Tom Nielsen, Helle Hansen, Per Frølund, Jan Gehl
Friday Feb 21, 2020
#46 Stadsarkitektens blik BONUS - Tina Saaby
Friday Feb 21, 2020
Friday Feb 21, 2020
I denne bonusudsendelse til portrætserien om Danmarks stadsarkitekter reflekterer Københavns tidligere stadsarkitekt, Tina Saaby, over de syv portrætter, over stadsarkitekternes forskellige roller og over, hvorfor der kun er otte danske kommuner, som har en stadsarkitekt.
Monday Sep 30, 2019
#45 STADSARKITEKTENS BLIK 7 - Camilla Richter Friis van Deurs / København
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Tre måneder efter, Camilla Richter Friis van Deurs tiltrådte stillingen som Københavns nye stadsarkitekt i foråret 2019, blev hun kørt ned i en alvorlig ulykke. Hun var på cykel, og ikke langt fra Rådhuspladsen, på HC Andersens Boulevard, blev hun overset af en højresvingsbilist, “en turist”, som hun siger, og havnede på hospitalet med brækket ankel.
Vi forbyder derfor nu højresving i København, siger stadsarkitekten med et grin.
I noget tid måtte hun udføre sit arbejde fra hospitalssengen, og siden på krykke, noget der ærgrede hende. For hun er glad for at jobbet fører hende rundt i byen og se byens udvikling på egen hånd lige som hun sætter pris på at besøge mange af de arkitekter, som tegner projekterne, for så kender hun deres argumenter og kan bedre indgå i dialogen med politikerne senere.
Før hun blev stadsarkitekt var Camilla Richter Friis van Deurs partner i tegnestuen Gehl Architects og har her arbejdet med at gøre storbyer i hele verden mere menneskevenlige og bløde. I Københavns nyeste bydel, Nordhavn, var hun som rådgiver med til at sikre et stort fokus på kantzoner - arealet hvor bygningen møder uderummet, og det private rum det offentlige.
Camilla Richter Friis van Deurs har forsket i danskernes brug af uderum, både i byerne og på landet. Generelt bruger vi byens rum mere, når vi bor i små boliger, mens folk på landet, der priser den skønne natur, de bor i, sjældent er ude i den. Som tidligere partner hos Gehl Architects er hun skolet i, at godt menneskeligt bydesign handler om skala, detaljer og materialer mere end om enkeltstående bygningers totalform.
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 30, 2019
#44 STADSARKITEKTENS BLIK 6 - Morten Harder / Esbjerg
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Esbjerg er den seneste kommune, som har fået en stadsarkitekt. Det skete i juni 2019, hvor Morten Harder tiltrådte og blev kommunens første af slagsen. Selv ser Morten Harder oprettelsen af stillingen som udtryk for, at Esbjerg Kommunes politikere er optaget af byudvikling og af, at der skal bygges af god kvalitet. I modsætning til de andre af landets store byer er der nemlig ikke synderlig tilflytning til Esbjerg by. På trods af, at der er masser af arbejdspladser, og der også er kommet flere uddannelsesinstitutioner til byen, er det svært for Esbjerg at holde på tilflytterne. De savner byliv og bykvalitet, viser undersøgelser. Derfor er det en af stadsarkitektens vigtigste opgaver at sørge for, at Esbjerg udvikler sig med de kvaliteter, som efterspørges.
Det betyder blandt andet også at fortætte bymidten med nye boliger og dermed gøre op med den tendens til parcelhusudstykninger, som har præget byen i mange år.
Et af de første eksempler på den ændrede tilgang står allerede klar. Det er et nyt, muret boligbyggeri med butiksfunktioner i stueetagen, som ligger på gågaden i Esbjerg. Karéen er byggeriet døbt, fordi det er en sluttet karré. Byggeriet veksler i højden fra syv på det højeste sted og til toenhalv etage, hvor det nye hus rammer sin gamle nabo.
Før han blev stadsarkitekt har Morten Harder siddet i kommunen og har arbejdet med at fremelske kvaliteterne i Karéen sammen med bygherren. Og han er i dag glad for resultatet - et byggeri med en høj detaljeringsgrad og mange kvaliteter i arkitekturen.
Ud over Esbjerg by, som Morten Harder kalder Danmarks nyeste, opført efter Chicago-grid-struktur, er stadsarkitekten også manden, som fremover skal sikre kvalitet i udviklingen af Danmarks ældste by, Ribe. De to byers historie og identitet er nærmest diamentralt modsatte. Mens det i Esbjerg handler om forandring og tilpasning til nutidens behov, er arbejdet i Ribe hængt op på bevaring og fastholdelse af en ganske særlig kulturarv.
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 30, 2019
#43 STADSARKITEKTENS BLIK 5 - Peder Baltzer Nielsen / Aalborg
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Aalborg er i fuld gang med at transformere sin havnefront og dermed sit ansigt mod verden. De seneste år er ikoniske huse skudt op som Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelblau og Utzon Center, der er tegnet af far og søn i fællesskab, Jørn og Kim Utzon. Samme transformation er i gang i mange andre af de større danske byer, men hvad der adskiller Aalborg er, at der side om side med de store, prestigefyldte kulturhusbyggerier, ikke kun ligger dyre ejerlejligheder med store altaner men også billige ungdomsboliger opført af den almene boligorganisation Himmerland.
Den blanding er byens stadsarkitekt Peder Baltzer glad for. Da Aalborg i 1970erne fik et universitet, blev det placeret et stykke udenfor byen, og studielivet kom derfor ikke i første omgang til at præge bymidten, hvor Jomfru Anegade er berømt og berygtet som en ungdommelig festgade. Da han tiltrådte som stadsarkitekt i 2010 var det noget af det første, han kastede sig over. Der var allerede ønsker om at opføre mange flere ungdomsboliger. Men i stedet for at placere dem alle ude omkring universitetet, foreslog han at lægge nogen ind i byen, og endda helt ind på byens mest prominente steder og adresser. På den måde var det ønsket at skabe liv på havnefronten, så det ikke blev et langsomt og fredeligt pensionistkvarter.
Peder Baltzer har en lang karriere bag sig i politiske organisationer såvel på kommunalt som nationalt niveau, samt som byudvikler i foreningen Realdania. Han trives i strategisk byudvikling, hvor han både kan få lov at være byplanfaglig og politisk. Han bruger kræfter på at sætte en dagsorden for byen og kommunen, men siger også, at han som nordjyde er udstyret med en sindighed, der gør, at han har brugt god tid på at opbygge tillid.
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 30, 2019
#42 STADSARKITEKTENS BLIK 4 - Bjarne Rieckmann / Rødovre
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Irmabyen er Rødovres nyeste bydel, udviklet massivt de seneste år med boliger i mange forskellige typer og med så stor efterspørgsel, at folk ikke alene har sovet i kø for at blive skrevet op men endda betalt studerende for at sove i kø for dem, fortæller stadsarkitekt Bjarne Rieckmann med et smil. Irmabyen er udviklet af en privat developer, som opkøbte Irmas gamle hovedsæde, kaffetårn og lager og har omdannet det til et nye boligområde.
Så stor efterspørgsel er usædvanlig for Rødovre, men det er ikke usædvanligt at nye boliger hurtigt sælges. Rødovre er en del af hovedstadsområdet og mærker som alle andre kommuner i regionen den urbanisering, som præger hele landet, hvor de større byer oplever tilflytning, mens de små steder har vanskeligt ved at holde på borgerne.
At Rødovre som en omegnskommune har en stadsarkitekt er usædvanligt. Faktisk er Rødovre den eneste af landets otte kommuner med en stadsarkitekt, som varetager jobbet for, hvad man med et københavnerblik kan kalde en omegnskommune. Det gør Bjarne Rieckmanns job usædvanligt.
Han er den stadsarkitekt i landet, som har siddet længst. Han fik hvervet i 2006 og har siden sørget for både at sikre høj kvalitet i det, som bygges, og en strategisk retning på de store udviklingstræk.
Bjarne Rieckmann er opvokset på Frederiksberg og syntes som barn og ung, at omegnskommuner som Søborg og Rødovre var ufatteligt langt ude og kedelige steder. I dag bor han i Søborg og arbejder i Rødovre og har skiftet holdning. Alligevel er der noget af det, Frederiksberg kan, som han forsøger at tage med til Rødovre. Det gælder især nogle klare og skønne byrum, der er klart afgrænsede og giver identitet og liv.
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 30, 2019
#41 STADSARKITEKTENS BLIK 3 - Stephen Willacy / Aarhus
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Ved studiestart i 2019 var der for første gang i mange år ingen kritiske artikler om unge, der skulle begynde på en uddannelse i Aarhus og ikke havde noget sted at bo. De seneste år er der bygget masser af ungdoms- og kollegieboliger, og stadsarkitekt Stephen Willacy er stolt over, at byen nu kan sikre husly til alle.
Aarhus er i den grad ungdommens by. For første gang er der i september 2019 målt en dansk bydel, hvor over 50% af indbyggerne er unge mellem 18 og 29. Det gælder i den centrale bydel, 8000 C.
Men også andre aldersgrupper bliver der flere af. 5000 nye borgere vokser Aarhus med hvert eneste år, og det giver byen en særlig opgave: Hvor skal de alle bo og arbejde? Hvordan finansieres skoler, idrætsfaciliteter og plejehjem til alle de nye borgere? Og det, som er stadsarkitekt Stephen Willacys fokus: Hvordan skal Aarhus by og hele kommunen udvikles, så de mange nye borgere ikke alene får tag over hovedet, men så der skabes de bedst mulige forudsætninger for gode liv og stærke lokalområder?
Stephen Willacy er optaget af, at der ikke drives rovdrift på Aarhus’ skønne naturområder, og af at alt det nye byggeri opføres som fortætning på kloge måder. Han har haft byrådet med på studietur til Canada for at se på gode eksempler og er blandt andet kommet hjem med tanker om, at parcelhusområder kan fortættes på den måde, at der bygges et ekstra hus på hver parcelhusgrund.
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 30, 2019
#40 STADSARKITEKTENS BLIK 2 - Claus Sivager / Frederiksberg
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Frederiksberg Kommune ligner ikke nogen anden i Danmark. Frederiksberg er omgivet af by hele vejen rundt, og endda af en enkelt by, nemlig København, som Frederiksbergs stadsarkitekt Claus Sivager med et grin kalder “omegnskommunen”. Samtidig er Frederiksberg ikke hoppet på den togvogn, som ellers gælder i resten af landet, nemlig kampen om at få flere borgere i den skattebetalende alder. Frederiksberg er så attraktivt et bo- og arbejdssted, at de kommer helt af sig selv.
Hvad giver det af muligheder og udfordringer for stadsarkitekten? Hvad er de vigtige dagsordner for byens videre udvikling, og hvordan varetager Claus Sivager den opgave?
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 30, 2019
#39 STADSARKITEKTENS BLIK 1 - Lisbet Wolters / Vejle
Monday Sep 30, 2019
Monday Sep 30, 2019
Da Lisbet Wolters fik jobbet som stadsarkitekt i Vejle i 2015, lavede hun en liste til sig selv med alle fordommene om, hvordan det var at arbejde i en kommune. Hun kom fra et job som partner på Aarstiderne Arkitekter med masser af rejsedage, stort personaleansvar og mange projekter af gangen. Og hun frygtede at komme ind i en langsom og træg maskine. Hun lovede sig selv at tage listen frem efter et år og kigge på den. Hvis hendes fordomme holdt stik, ville hun sige stadsarkitektjobbet op igen.
Det er fire år siden, Lisbet Wolters skrev listen, og hun sidder stadig i stolen - nu som en begejstret stadsarkitekt, glad for mulighederne for at præge byens og hele kommunens udvikling.
Lisbet Wolters er en af kun otte stadsarkitekter i Danmark. Det vil sige, at kun otte ud af Danmarks 98 kommuner har valgt at ansætte en stadsarkitekt. Hvorfor er det sådan? Er det vanskeligt at vise, om stadsarkitekter tilfører værdi, om de er deres penge værd, så at sige? Eller handler det om magt og hvem der skal styre byernes udvikling?
I denne serie sætter BYLYD fokus på stadsarkitekterne, deres arbejde og de forskellige roller, de har i de otte kommuner. Hvad laver de? Hvad er de optaget af? Og hvordan agerer de i de store og komplekse sammenhænge mellem politikere, embedsværk, bygherrer og byens borgere?
Serien Stadsarkitektens blik er blevet til med støtte fra Dreyers Fond og Statens Kunstfond.
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn
Research: Tue Sørensen
Redigering, montering og mix: Maiken Vibe Bauer
Monday Sep 02, 2019
#13 BYLYD om Bevaring
Monday Sep 02, 2019
Monday Sep 02, 2019
Hvad gør en bygning værd at bevare? Og kan man frede en fortælling? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne udgave af BYLYD, hvor vi bla. besøger Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Astrid Noacks Atelier i Københavns Nordvestkvarter.
"Det er en rædsel fra '60erne. Riv den ned!" Sådan nogenlunde lød det fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, da han i dagbladet Politiken tidligere på året foreslog at rive Vikingeskibsmuseet i Roskilde ned. I stedet for at bruge mange millioner kroner på en planlagt renovering, ønsker han at udskrive en international arkitektkonkurrence og opføre et nyt museum i 'vikingestil'.
Dét forslag har bragt mange arkitekter helt ud af fatning, da der hersker en generel forståelse i faget af, at Erik Christian Sørensens ikoniske betonbygning fra 1969 er et hovedværk i dansk brutalisme. Som reaktion på DF's forslag sagde arkitekturprofessor Christoffer Harlang følgende, også til Politiken
LÆS OGSÅ:
Hvis vi havde lavet udsendelsen om bevaringsværdighed for et halvt år siden, så havde vi helt sikkert taget udstillingsrækken "Heritage is commoning", skabt i forbindelse med Golden Days Festival af K-O-N-T-O på Astrid Noacks Atelier.
En af installationerne blev udgjort af den danske billedkunstner og filminstruktør Masar Sohails "The Republic of T.M.", en kritisk film om nationalstaten, som du kan læse en glimrende analyse af på netavisen Netudgaven.
Tilrettelagt af: Niels Bjørn, Tobias Moe og Maiken Vibe Bauer
Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn
Lyddesign, klip og mix: Maiken Vibe Bauer
Indslag: Anne Neimann Clement og Tobias Moe
Tak til: Akademisk Arkitektforening, Dreyers Fond, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Schubertselskabet, Astrid Noacks Atelier og foreningen ANA, Boris Brorman, Sara Hamming.
Udsendelsen blev bragt første gang d. 28. april 2016
Tuesday Aug 27, 2019
#31 BYLYD - Jacob Slum afsnit 2 - Lejekasernernes ondskab
Tuesday Aug 27, 2019
Tuesday Aug 27, 2019
I andet afsnit af JACOBS SLUM stiller Kasper Jacek spørgsmålet: Hvad er slum? Mange tidlige beskrivelser fra USA og Europa beskriver slummen som et intenst sted, der nærmest overfaldt sanserne. Slummen var præget af tung, ildelugtende og stillestående luft, af mudder og af mørke.
For Jacob A. Riis var slummen forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House, eller på dansk: lejekasernen. For ham var lejekasernen lig med slum, og slummen lig med lejekasernen. Derfor handler andet afsnit i podcastserien om Jacobs slum om lejekasernen, som Jacob A. Riis under et foredrag i 1895 for “djævlens moderne opfindelse”.
OM JACOBS SLUM
Tilrettelæggelse: Kasper Jacek.
Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer.
Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater: Jacob Holdt.
Indspilning af trommer: Lasse Smidt.
Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi.
Manushjælp: Niels Bjørn.
Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier.
Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven.