Når denne udgave af BYLYD kommer på gaden, er det et år siden, København blev udsat for dét, som mange vil betegne som et terrorangreb. De fleste har formentlig også stadig angrebet i Paris før jul 2015 tydeligt ridset op i erindringen. Igen blev helt almindelige civile ofre, da der blev skudt vilkårligt mod mennesker, som var ude for at fejre weekenden i byens gader. 

Terror-angrebene har medvirket til øget overvågning og forskansning af byens rum. BYLYD starter udsendelsen foran synagogen i Krystalgade i København, hvor en sikkerhedsvagt blev skudt og dræbt i forbindelse med angrebet sidste år. Siden da har politiet bevogtet området non-stop, og der er opsat vejafspærringer, så biler ikke kan køre hen til synagogen eller biblioteket, som ligger lige over for. 

Hvor langt er vi villige til at gå på kompromis med de åbne og tilgængelige byrum i sikkerhedens navn? Og hvordan kan sikkerhedstiltagende skabes på en måde, så byen er både sikker og inkluderende? 

Det er de spørgsmål, vi kredser om i BYLYD #9 - om anti-terrorarkitektur, hvor du også møder et offer for Breiviks bombe i Oslo 2011 og kommer med til Verdens Sikreste Bygning, Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, som schmidt hammer lassen architects og SLA landskab står bag. God fornøjelse!

 

Værter: Tobias Moe og Niels Bjørn

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Musik: Beautiful Burning World - Brokenhagen

Indslag: Lena Odgaard

Redaktionen er: Kristoffer Friis Sørensen, Maiken Vibe Bauer, Tobias Moe og Niels Bjørn

 

Udsendelsen blev bragt første gang d. 18.2.2016 og udgives i samarbejde med Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.

Share | Download
Podbean App

Play this podcast on Podbean App