
Dansk podcast om arkitektur og byudvikling
Episodes

Jul 8, 2026
Jul 8, 2026
51 min
Vi har godt 1,1 millioner parcelhuse i Danmark. Det svarer til 40 % af alle boliger i Danmark. Alligevel er parcelhuset for mange arkitekter svære at arbejde med. De fleste af husene er tænkt til en familie, men er man enlig eller et par uden børn, kan det opleves for stort. Samtidig er der mange af de oprindelige og grundlæggende sunde og fine parcelhuse fra 1960erne og 1970erne, der rives ned og erstattes med hurtigtopførte typehuse, der ofte har en langt ringere kvalitet, men er endnu større.
Begge dele er dårligt for klimaet, og i det her afsnit stiller vi ind på to arkitekter, Line Stougaard og Louise Heebøl, der på forskellige måder har taget kampen op for at bevare enfamiliehusene og udvikle dem til de behov, som mennesker har, så vi undgår at nedrive gode huse og nyopføre, hvilket er den helt store klimasynd. Begge er en del af Byggestop Nu-bevægelsen og bruger aktivt deres stemmer og arkitektfaglighed på at gøre opmærksom på problemer i måden, nogle dele af byggebranchen agerer på.
Medvirkende: Line Stougaard og Louise Heebøll
Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer
Produktion og kompositioner: Maiken Vibe Bauer

Jul 1, 2026
Jul 1, 2026
1hr 1 min
Den lille tegnestue Djernes og Bell har gennemført et af de mest konsekvente, nyere renoveringsprojekter ved Hedeskov. Deres tilgang om kun at benytte lokale materialer, der allerede findes på grunden, i jorden, eller som vækster, har både skabt et meget smukt resultat og krævet store kræfter fra både dem og deres bygherre. Bygningsreglementet og andre strukturer omkring byggeriet er nemlig ikke gearet til at understøtte brug af materialer, som ikke er industrielt fremstillet, fordi de ikke er enkle at måle på ift bæreevner, brandsikkerhed, mv.
I afsnittet besøger vi også arkitekt Niels Christian Nielsen, der har lukket den tegnestue, hvor han var partner i årtier, fordi han ikke længere kan være med til at opretholde en klimaskadelig branche. I stedet dedikerer han sin tid til at lære om jorden og regenerativt landbrug og har etableret et sted med sin partner, Lisbet Wolthers, hvor de to arkitekter bruger deres faglighed på at plante skov, dyrke æbler og drive et minijordbrug på regenerative måder.
Medvirkende: Justine Bell, Jonas Djernes, Niels Christian Nielsen og Lisbet Wolthers
Tilrettelæggelse: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer
Interview og klip: Niels Bjørn
Lydkomposition, musik og mix: Maiken Vibe Bauer

Jun 24, 2026
Jun 24, 2026
46 min
Den spanskfødte arkitekt, David Garcia, har gennem en usædvanlig karriere tidligt i sit arbejdsliv fået indblik i, hvor miljøproblematisk byggebranchen og nogle tegnestuer agerer. På et tidspunkt stopper han op og skifter spor. Han begynder at uddanne arkitekter til en radikalt anden måde at agere i verden på som arkitekt, hvor man tager ansvar og udvikler konkrete løsninger i samarbejde med lokale befolkningsgrupper på problemer, der stammer fra ekstreme vejr- og klimasituationer, affødt af klimaforandringerne.
BYLYD følger David Garcia og et hold af studerende over et semester, hvor de samarbejder med lokale i Mexico om løsninger i en ekstremt tør region i Yucatan.
Medvirkende: David Garcia, Kiana Eshraghi Borojenin og Connor Brisolari
Tilrettelæggelse: Maiken Viber Bauer og Niels Bjørn
Interview og klip: Niels Bjørn
Lydkomposition, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer

Jun 17, 2026
Jun 17, 2026
51 min
På få måneder i 2025 sker to markante begivenheder, der placerer nogle arkitekter helt centralt som aktivister i klimakampen: Udgivelsen af bogen “Bevaringsværdig byggebranche” og lanceringen af Byggestopbevægelsen.
BYLYD er til stede ved begge begivenheder og følger i et år derefter en række af de fremtrædende stemmer, der lægger kræfter i at formulere et radikalt opgør med byggebranchens ageren og søger nye veje for arkitekter at gå.
Medvirkende: Poul Ingvorsen Dall, Anne Sofie Geertsen, Gerd Laura Juul Dahl, Søren Nielsen
Idé, tilrettelæggelse, interview og produktion: Niels Bjørn & Maiken Vibe Bauer
Klip, lydkomposition, feltoptagelser og mix: Maiken Vibe Bauer
Tak til: Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Realdania

Jun 16, 2026
Jun 16, 2026
4 min
Trailer til BYLYDs nye podcastserie, Aktivistiske Arkitekter, om arkitekter der på grund af klimaforandringerne søger væk fra mainstream-byggebranchen og afsøger nye veje med deres faglighed.
Idé, tilrettelæggelse, interview, klip og produktion:
Maiken Vibe Bauer & Niels Bjørn
Tak til: Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Realdania

May 25, 2025
May 25, 2025
47 min
Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed.
Samtalen her er med Camilla Ryhl, der allerede som ung arkitektstuderende stødte på, at der manglede viden om, hvad god arkitektur er for mennesker med funktionsnedsættelser. Fordi vi som mennesker har forskellige kroppe, kræves der noget særligt at de fysiske omgivelser for at kunne tilgodese alles behov.
Camilla Ryhls beslutning om at gøre universelt design til hendes arbejdsfelt førte hende ud på en forskningsrute, som først bragte hende til USA i en årrække og siden til Norge som professor.
I mange år var Camilla Ryhl den eneste dansker, der arbejdede indenfor feltet, og hun er stadig i dag Danmarks førende ekspert. I 2024 udgav hun bogen Universal Design in Architecture, og hun er i dag forskningsdirektør i Bevica fonden, som arbejder for at bedre forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser.
I samtalen her får vi historien om Camilla Ryhls arbejde, erkendelser og det holistiske og komplekse menneskesyn, hun brænder for at få udbredt indenfor design og arkitektur.

May 25, 2025
May 25, 2025
55 min
Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed.
Dette afsnit er en dobbeltsamtale med Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design, og Zakaria Djebbara, arkitekt, ph.d. og hjerneforsker. Begge arbejder på Aalborg Universitet, og de har fat i meget forskellige aspekter af mennesket - den ene undersøger hjernen, den anden menneskestrømme i byen - men de arbejder netop med at bringe deres forskning sammen til et mere helstøbt og komplekst menneskesyn i arkitekturen.

May 25, 2025
May 25, 2025
42 min
Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed.
Første afsnit er en dobbeltsamtale med de to cykeleksperter og strategiske mobilitetsrådgivere Sidsel Birk Hjuler og Marie Kåstrup. Begge er fyldt med eksempler, tal og fortællinger om, hvordan vi ved at designe byerne til cyklisme kan få en lang række positive gevinster for mennesker og få gjort byen venlig, blød og inkluderende for alle.

May 7, 2024
May 7, 2024
44 min
I det sjette afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD vil vi gerne tale om, hvordan kirkens arkitektur kan være med til at massere os eller skubbe os i retning af bestemte oplevelser eller erfaringer. Og hvordan rum – som for eksempel kirkens rum – måske kunne være med til at muliggøre oplevelser, vi kunne kalde guddommelige?

May 5, 2024
May 5, 2024
38 min
I det femte afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD skal det handle om orglet – og hvad musik i et kirkerum kan gøre ved os. Vi har derfor talt med både organister, musiker og forskere: organist og domkantor i Aarhus Domkirke Anne Agerskov, den danske komponist og salmedigter Janne Mark, den canadiske musiker Sarah Davachi og arkitekturformidleren Line Marschner.

May 4, 2024
May 4, 2024
42 min
Det fjerde afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE handler om stemmen. For det viste sig – i takt med at vi bevægede os længere og længere ind i forskellige kirkerum i Danmark – at hvis vi fortæller historien om stemmen, så forfølger historien om, hvad der sker med kirkerum og kirkerums indretning, når ens forhold til Gud ændrer sig. Nemlig da store dele af de danske kirker blev luthersk-protestantiske.

Apr 30, 2024
Apr 30, 2024
40 min
I det tredje afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD træder vi sammen med kunsthistoriker og arkitekturformidler Line Marschner ind i en moderne, danske kirke, hvis historie er betydeligt kortere end de mange middelalderlige landsbykirker, vi oftest ser i landskabet. Nemlig Islev Kirke fra 1970, der er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner.

Apr 27, 2024
Apr 27, 2024
35 min
I det andet afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD mødes Kasper Mikael Jacek med restaureringsarkitekt, ph.d., og projektleder ved Folkekirkens Videnscenter Maj Bjerre Dalsgaard. Hun har skrevet en afhandling om de danske middelalderlige landsbykirker, om deres arkitektur og hvordan vi forstår dem – og hvad deres fremtidspotentiale er. Sammen træder de ind i lille middelalderlige landsbykirke i Kasted på jagt efter både de store og små historier, som rummet kan fortælle.

Apr 27, 2024
Apr 27, 2024
20 min
I det første afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD nærmer Maiken Vibe Bauer og Kasper Mikael Jacek sig spørgsmålet om, hvad en kirke i Danmark overhovedet er – og hvordan kirker som arkitektur, akustik, materiale og som religiøst, kulturelt og socialt rum sætter os i bevægelse. Og så er vi på jagt efter det helt store spørgsmål: Kan det endda være et sted, hvor vi kan have helt særlige oplevelser?

Jan 24, 2024
Jan 24, 2024
49 min
I BYLYDs portrætserie med toneangivende, danske landskabsarkitekter, portrætteres Stine Poulsen, stadsgartner i Frederiksberg Kommune. Stine Poulsen er opvokset i Hillerød med Frederiksborg slot og slotshaverne som sin baghave. Hun er ud af en slægt af landskabsmalere og har en livslang kærlighedsaffære med træer.
