JACOBS SLUM er en podcastserie fra Bylyd med to hovedpersoner: Jacob A. Riis, den danske fotograf og reporter, og storbyens skyggeside: slummen.

Idéhistoriker og journalist Kasper Jacek har fordybet sig i slummens historie og i Jacob A. Riis' historie, og over seks afsnit fletter han de to historier sammen til en spændende og afslørende fortælling, som sætter den aktuelle, danske ghettodebat i perspektiv.

Jacobs slum er historien om Jacob A. Riis fra købstaden Ribe, der rejste til USA og endte som en verdensberømt reporter og fotograf, der inspirerede til sociale reformer i USA. Da han ankom, var Jacob A. Riis en af mange tusinde, fattige immigranter, som levede i New Yorks slum. Senere begyndte han at dokumentere livet i slummen, den hastigt fremvoksende storbys skyggeside. Hans brændende ønske blev at rydde slummen fra jordens overflade.

 

OM JACOBS SLUM

 

Tilrettelæggelse: Kasper Jacek.

Klip, lyddesign og mix: Maiken Vibe Bauer. 

Stemme til Jacob A. Riis' dagbogscitater:  Jacob Holdt

Indspilning af trommer: Lasse Smidt.

Emma Bess fortæller om Jacob Riis' fotografi.

Manushjælp: Niels Bjørn.

 

Tak til Arkitektforeningen for lån af lydstudier.

Jacobs slum er blevet til i et samarbejde mellem Bylyd og Netudgaven. 

Share | Download
Podbean App

Play this podcast on Podbean App